Skip to content

Armbåndsuret – meget mere end funktion

Digitaliseringen har gennem de seneste årtier forandret vores samfund og vores dagligdag på afgørende punkter. Især den rolle, smartphonen spiller i forhold til vores arbejde og fritid, har betydet et ændret marked for visse produkter, hvis grundlæggende funktioner i dag er integreret i vores telefoner. Det gælder eksempelvis kalenderen og kameraet, der i mindre grad købes som selvstændige enheder, men i stedet bruges med telefonen. Mange fravælger ligeledes det klassiske armbåndsur, da smartphonen også er født med denne funktion, men alligevel er uret ikke blevet offer for telefonens dominans på samme måde som kalenderen og digitalkameraet. Hvad er det ved et armbåndsur fra eksempelvis Fossil ure, der gør, at der stadig er et publikum i disse gennemdigitaliserede tider? Svaret er måske, at et klassisk armbåndsur ikke kun handler om funktion, men også om æstetik. Det er så at sige et smykke, der kan være med til at løfte vores outfit til et nyt niveau, endda på en måde, som en masseproduceret smartphone sandsynligvis aldrig bliver i stand til. Her får man et statement piece, der bevidner, at man går op i sit udseende. Det er som bekendt de små detaljer, der er kronen på værket. Uret er således ikke et udtryk for økonomisk formåen, men snarere et udtryk for bærerens personlige smag. Noget, som mange må formodes at have en interesse i, især i en tid med masseproduceret teknologi, der kun tilbyder få muligheder for at skille sig ud. Heldigvis bugner markedet stadig af lækre armbåndsure med cool detaljer, der giver dig mulighed for at skinne som en sand stjerne – og altid giver dig styr på tiden, når mobiltelefonens batteri atter er løbet tør for strøm.